Lodtrækning

Lodtrækning for højsæson 2025 kan man se mere om i løbet af januar 2025


Lodtrækning til højsæson 2024 (uge 26-32 samt 42)

Alle DSR-medlemmer, der oprettes eller er oprettet som bruger på www.dsr-fritidsboliger.dk, får mandag den 29. januar 2024 automatisk tildelt 15 lodder. Hvert lod kan sættes på en specifik fritidsbolig i en specifik lejeperiode i højsæsonen. Dvs. 1 lod pr. uge pr. feriebolig.
Lodderne skal være brugt senest søndag den 4. februar 2024 kl.23.59, hvorefter der trækkes lod dagen efter.

Mandag den 19. februar 2024 kl. 10:00 bliver der åbnet for booking af restperioderne i højsæsonen for alle grupper (uge 26-32 samt uge 42).

Du kan i løbet af uge 7 - 2024 se en oversigt over ledige restperioder, som du har mulighed for at booke fra mandag den 19. februar 2024 kl. 10:00.

Der kan forventes at være kø på telefonerne, når vi åbner for bookinger mandag morgen, derfor anbefales det at man booker online for at øge chancerne for at få sin første prioritet.
 
Derudover gælder følgende regler:

  • Medlemmer med skolesøgende børn har fortrinsret i skolernes sommerferie og efterårsferie.
  • Lodder kan ikke gemmes til næste lodtrækning.
  • Der opspares ét bonuspoint pr. lodtrækning, hvis du ikke bliver udtrukket.
  • Vælg fritidsbolig uden husdyr, hvis der skal tages hensyn til allergi.
  • Èt husdyr er tilladt i nogle af fritidsboligerne og kun i disse af hensyn til allergikere.
  • Alle fritidsboliger er røgfrie.
  • Herudover gælder de almindelige regler for fritidsboligerne samt  de almindelige regler for afbestilling/annullering af fritidsbolig.   

  Vindere:
 
  • Hvis du vinder, vinder du retten til at leje det ønskede ferielejemål i den vundne periode.
  • Du skal inden 4 dage give til kende via din profil, hvorvidt du ønsker ferielejemålet eller ej. Senest fredag den 9. februar 2024 inden kl. 12:00
  • Hvis du afviser, udløses der ikke noget afbestillingsgebyr.
  • Hvis du ikke svarer, betragtes det som at afvise.
  • Hvis du godkender, får du mulighed for at gennemføre en booking i den valgte periode.
  • Hvis du efter lodtrækningen afbestiller/annullerer/afviser den udtrukne lejeperiode, får du ikke et bonuspoint.


OBS!

Du får besked pr. mail, efter endt lodtrækning, underordnet om du har vundet eller ej.
Såfremt du ikke modtager en mail, er du dog selv ansvarlig for at undersøge, hvorvidt du har vundet. 
Det gør du blot ved at logge ind på Sygeplejerskernes Fritidsboligers hjemmeside - www.dsr-fritidsboliger.dk. på din profil.


OBS - Vedr. betaling:

Vælger du dankortbetaling, betaler man hele beløbet med det samme. Vælger du girokort (forlodsbetaling), tilsendes 2 girokort sammen med bookingbekræftelsen, idet der forlods skal betales kr. 500,00 og et på restbeløbet skal betales senere.