Dueodde

Dueodde

I et naturskønt område ved Dueodde på Bornholm har Dansk Sygeplejeråd 6 ens fritidsboliger. Husene er beliggende 750 meter fra Danmarks allerfineste badestrand.

Fritidshusene

Husene er opført i årene 1973-74, og har alle sovepladser til 6 personer. Udendørs er anlagt en dejlig overdækket terrasse. Fritidshusene er praktisk indrettet, og er alle udstyret med komfur, køl/frys samt TV med alle gratis digitale kanaler, radio og WI-FI.

Adresse

Hus 1 = Harevej 1
Hus 2 = Egernvej 3
Hus 3, 4, 5 og 6 = Fasanvej 4, 13, 15 og 17
3730 Neksø
 

Omgivelserne

Et kvarters gang ad små plantageveje og et stort klitområde så er du ved den pragtfulde sandstrand. Omgivelserne er i det hele taget som skabt til det ideelle ferieophold. Det er et roligt og børnevenligt område uden gennemgående trafik. Større indkøbsmuligheder findes i Snogebæk 5 kilometer væk. Til Dueodde golfbane er der 3 kilometer. Det tager ca. 3 kvarter at køre med bus til Rønne. Læs mere om området på www.bornholm.dk.
 

Udlejning

Fritidsboligerne kan lejes på ugebasis eller i weekendperioder.


Ugebasis: Fredag kl. 15.00 til fredag kl. 10.00
Weekend: Fredag kl. 15.00 til mandag kl. 10.00
 

Fritidsboligerne  udlejes på ugebasis samt enkelte weekender uden for højsæsonen. Vinterlukket efter uge 42.
 

Om leje af boligerne

Du skal selv benytte fritidsboligen i lejeperioden, og fremleje må ikke finde sted.
Der må maksimalt overnatte 6 personer i fritidsboligen.
Alle boligerne er røgfrie.
Ét husdyr kan medbringes i hus 1 og 2.
Du skal selv medbringe sengelinned, håndklæder og viskestykker.